Månedens medarbejder

I maj, da jeg arbejdede på fuld tid i Legoland, blev jeg månedens medarbejder, og som gave får man en middag på hotellet for 4 personer. Jeg tog 3 af mine veninder ude fra Legoland med, Maiken, Mette og Anne-Mette og så var vi derovre og spise i torsdags.  

Århus!

I sidste weekend tog jeg en tur til Århus, op til mine to veninde Pernille og Stine og overnattede der. Det var hyggeligt at se de igen, vi ser ikke hinanden så tit mere, som vi gjorde engang. Jeg kom derop sidst på eftermiddagen og så hyggede vi bare og spillede og spiste aftensmad og så film. Om søndagen gik vi en tur ind til byen og jeg fik købt lidt make-up i Mac og så spiste vi frokost på Bones.

Fasandræberne

I lørdags var jeg med min mor og far ude og spise frokost og så i biografen bagefter og se Fasandræberne. Vi var ude og spise på Cafe FarBar først. Min mor og jeg fik en laksesalat og min far fik en laksesandwich.

Efterårsferie

Egentlig fik jeg ferie i onsdags, så jeg har bare lavet intet de sidste to dage, da jeg har en ret travl ferie. Jeg skal noget hver dag, i biografen og ud og spise med mine forældre, til Århus, arbejde og lidt i byen også. Derfor har jeg også bare nydt at jeg kunne ligge i min seng, og se Laguna Beach og The Hills (mine absolut yndlingsserier, jeg eeeelsker Lauren Conrad). I onsdags på vej hjem fra skole var jeg lige hurtig forbi Bryggen og Joe and the Juice, og så kom jeg også lige til at købe en lille efterårskage. Ups! Men jeg har været ude og løbe i dag, og når man har ferie må man godt!

TEKO – Introtur på Rønbjerg

Fra onsdag til fredag i sidste uge var hele 1. semesterårgangen på TEKO på intro-tur på Rønbjerg feriecenter. Vi boede sammen i store sommerhuse, og så var vi inddelt i grupper på tværs af vores klasser, hvor vi skulle lave alle mulige opgaver og aktiviteter. En af opgaverne var en kreativ opgave, hvor vi fik tildelt et land hver i grupperne og så skulle vi lave et outfit af papir, pap, skraldeposer osv. Vi fik tildelt Polen, så vi tog ret meget udgangspunkt i deres bidrag til Melodi grand prix i år, sådan noget folkedragt-agtigt. Her er Polens Melodi grand prix piger   Og her er hvad vi lavede